10 tricks til succesfulde kundemøder!
  5 tips til din handels- og servicevirksomhed!
  Er dårlig omtale bedre end ingen omtale?
  Internet markedsføring: No cure no pay markedsføring!
  Skab eksklusive produkter - sælg dyrer!
  Forandring
  Hvad røber dit kropssprog?
  Hvordan ser fremtidens sælgere ud?
  In High Spirits
  People Who Need People
  1, 2, 3...Sælg!
  A Good Salesman
  Sjove citater
  Kommunikativ Kompetence
  Lad ikke kunden sejle sin egen sø
  Ved din salgsorganisation det?
  Korrekt messeadfærd
  De 13 salgsregler
  Vend et "Nej" til et "Ja"
  Trying Times
  Lær at tænke som en millionær
  Den fødte sælger er død
  Historien om frøungerne
  Succesfulde sælgers råd
  Salgsbrev efter AIDA
  Kundens behov
  Elevatortalen
  Telefonkontakt
  Kundetyper
  Personlig fremtoning
  Fishing for Trouble
  Rise and Shine
  Booster Club
  Myrefilosofien
 
 Anbefal denne artikel:
 Dit navn:
 
 Modtagers e-mail:
 

 

Citat: ''Dit mål er ikke af afslutte et salg, men at åbne en forretningsforbindelse.'' - Af ukendt


Link partnere:

 - GratisInfo.dk
 - Hjertebanken.dk
 - Programmoer.dk

 

  ARTIKLER » KOMMUNIKATIV KOMPETENCE   NYHEDER
 
Såfremt 2 personer med samme uddannelse, sammenlignelige baggrunde og samme kvalifikationer fremlægger identiske præsentationer på et problem – vil den af dem, der kan udviser størst gennemslagskraft, selvtillid og troværdighed, altid have en større chance for at få sine ideer gennemført.


"Viden er kun en potentiel kraft, indtil den lander i hænderne på en person, som forstår at bruge den effektivt og korrekt."

Jeg havde en onkel, som var pensioneret og i begyndelsen af 70´erne. Tidligere advokat med egen praksis. Min onkel havde to passioner i livet. Hans sommerhus i Hornbæk og hans to hunde. Store hunde, Grand Danois.
Min onkel havde lejlighed i København, på Bredgade, men ønskede at køre
sig selv, sin kone og sine to hunde i sommerhus, så ofte som vejret tillod.

Men til dette formål behøvede han en ny bil. Den gamle havde i alvorlig grad
udtjent sin værnepligt med mere end 13 års tro tjeneste.
Min onkel tænkte “Jeg ved, at jeg vil have gedigen kvalitet”. Men desværre
kendte han ikke synderligt meget til teknik, for at sige til biler. “Volvo”, tænkte han, “er altid blevet associeret med kvalitet. Det vil jeg have!”

Han kom ind til en Volvoforhandler. Gik lidt rundt og kiggede på modellerne.
Fandt en stor rummelig herregårdsvogn, som de kalder det, og kiggede overvejende ind i bagagerummet. En sælger kom springende og spurgte “Nå - Du står nok og kigger på den dejlige nye model, hva?”.

Hvad skulle min onkel svare andet end. “Ja!, men jeg tænker på, om jeg kan få plads til…...”

Sælgeren afbryder. “Denne nye model kommer med standard ABS, servostyring, airbag, aircondition, og handler du i denne uge, får du ekstra tagbagagerum med!”

“Får jeg ekstra et bagagerum med?” spurgte min onkel forundret, “Bygger i den ud eller??” Sælgeren svarede “Nej nej, vi monterer uden beregning en bagagekasse på toppen, med plads til ekstra 450 liter!”

Min onkel spurgte “Hvor stort er bagagerummet?” Han forestillede sig de to
Grand Danois hunde derinde, og kunne ikke rigtig vurdere, om der var plads.
“Der kan ifølge Autograph være 1.118 liter derinde!”, svarede sælgeren hurtigt og selvsikkert. “Men skal jeg ikke hellere fortæller dig om nogle af de sidste tekniske finesser, som er kommet med i denne S80?”

Min onkel gav op. Han kunne ikke overskue alle de fagudtryk, og da sælgeren
begyndte at tale om liter, forstillede han sig sine to hunde nedsænket i et bad for at måle, hvor meget vand som kom ud. Da min onkel gik, råbte sælgeren efter ham “Tag en brochure med, og ring når du vil have vurderet din gamle Audi!”

Min onkel gik videre i sin søgen og endte tilfældigvis hos en Renault forhandler. En sælger kom hen til min onkel som efter introduktion spurgte “Hvor stort er bagagerummet?” Sælgeren svarede “Som du kan se er det stort, men hvad skal du have plads til?”

Min onkel fortalte om hundene og sommerhuset og alle de problemer og spekulationer han havde i relation hertil. Sælgeren spurgte “Hvor bor du?” Min onkel svarede og sælgeren sagde “Ved du hvad. Det er ikke så langt herfra, hvorfor kører vi ikke en tur hjem til dig. Så får du lejlighed til at teste bilen og vi kan ved selvsyn konstatere om hundene får plads.”

Hundene kunne være i bilen, uden problemer, og min onkel købte Renault.
Hvad adskilte de to sælgere? Var Renaultsælgeren en teknisk dygtigere, eller
bedre sælger? Var det tilbudene eller...? Renaultsælgeren lyttede. Stillede spørgsmål og interesserede sig for hvad min onkel havde behov for.

Denne Renaultsælger var firmaets bedste, vandt alle konkurrencer og lå altid
i toppen. Når man spurgte ham, hvordan han gjorde for at sælge så mange biler svarede han “Nå, jeg gør da ingenting specielt, jeg er bare mig selv og taler med min kunde!”

 

Lyt og tal

Dette eksempel illustrerer simpliciteten i kommunikation. Lyt og tal.
Engager og vær interesseret. Vær dig selv og ærlig. Har du nogen sinde set en låsesmed i aktion? Eller tænk på Egon Olsen i Olsen Banden. Det virker lidt som magi. Han roder med en lås, lytter efter ting du ikke kan høre, ser ting du ikke kan se, føler efter ting du ikke kan føle og pludselig lykkes det ham på bemærkelsesværdig vis at åbne låsen og døren til pengeskabet?

Perfekte kommunikatorer virker på samme måde. Du kan udregne menneskers
mentale idé, målsætninger, ambitioner, motivation og ønsker. Du kan åbne
deres hjerne ved at tænke som Egon Olsen ved pengeskabet. Du skal kigge efter ting, du ikke tidligere har kigget efter, føle ting du ikke tidligere har følt og høre ting du aldrig tidligere har hørt og stille dig selv spørgsmål du ikke tidligere har stillet.

Hvis du kan lære at gøre dette på en elegant og effektiv facon, kan du påvirke enhver persons strategi i enhver situation. Du kan lære hvordan du imødekommer menneskers målsætning, giver dem hvad de vil have og samtidigt give dig selv hvad du vil have. En vind-vind situation.

Hemmeligheden er at lytte til, hvad personerne fortæller dig. De fortæller dig
nemlig oftest hvad deres målsætninger, strategier og ambitioner er. De fortæller det i ord. I måden de bruger hænderne på. I kropssproget. I ansigtsudtrykkene og i øjnene.

Før du kan benytte værktøjerne til at aflæse et andet menneske, skal du lære hvad du skal kigge efter, hvad er sporene som fortæller, hvor en person er på vej hen? Og med hvilke følelser gives der udtryk for holdninger og ideer?

 

Forestil dig at du møder en person du aldrig tidligere har set. Han står med armene over kors, med siden til dig og et mut, trist, indelukket ansigt, mundvigene nedad, uden gnist i øjnene. Så siger han med samme kropssprog “Jeg er enormt glad for at møde dig!”. Tror du på ham? Næppe en person, du vil finde inspirerende og interessant, vel?

Alverdens nye information


Konkurrencen om budskaberne skærpes dag for dag. Professor Peter Lyman har sammen med kollegaer på Berkeley universitetet i USA opsummeret hvor meget ny aldrig tidligere publiceret information der bliver udgivet i verdenen.

I 1999 repræsenterede ikke tidligere udgivet information mere end 2.120.000 Tb (Terabytes – 1 terabyte = 1000 gigabytes). Eller hvad der svarer til 1.000 milliarder bøger eller hvis det hele lå på floppydisk og de blev lagt oven på hinanden kunne de nå fra jorden og til månen 5 gange.

Kun 15 pct. af ens succes er baseret på ens faglige / tekniske viden
og ca. 85 pct. er baseret på viden i menneskelig adfærd… Dette overraskende resultat er skabt på baggrund af en Carnegie Institute of Technology, og underbygger hermed vigtigheden af effektiv kommunikation.

Kendetegnet på en funktionel kommunikation er først og fremmest at den er
tovejs. Parterne lytter til hinanden, stiller spørgsmål, besvarer spørgsmål, udnytter svarene og diskuterer alternativer. Man undgår anstrengelser, og i stedet for at føre en kamp om forslag og krav som skal opfyldes, prøver man at sætte sig ind i hinandens standpunkter.

At lytte indebærer at man respekterer modparten. Hvis kommunikationen ikke fungerer tilfredsstillende fra begyndelsen af samtalen, finder man ingen fællesnævner eller åbningsmuligheder og har vanskeligt ved at bedømme modpartens hensigter. Dette fører til en fortsat tilbageholdelse af information og til at parterne låser sig fast i deres egne forslag. Man oplever dette selv, ved at modparten har låst sig til sit eget forslag. Han udviser ingen interesse for at lytte til dig og er uvillig til at forhandle.

På denne måde går kommunikationen i baglås, og interessen for et fremtidigt samarbejde dør. Ikke på grund af at parterne har forskellige værdier, interesser eller forslag til konkrete løsninger, men fordi man har talt forbi hinanden. Effektiviteten i kommunikationen afgøres i stor udstrækning af om parterne udveksler tilstrækkelig med troværdig information. Om informationen er troværdig
eller ej, afgøres altid af modparten.

En udtalelse som “Det virker ikke som om han tror mig. Det er hans fejl” viser at budskabet ikke er nået frem. Fejlen er imidlertid ikke modtagerens, men afsenderens. Det er ham der ikke har haft held med at komme frem med sit budskab.

For at efterleve en god kommunikation, kræves en tovejs proces.
Envejskommunikation fører til misforståelser og til at forståelsen trækker i langdrag. Ved hjælp af følgende enkle eksperiment kan du studere effekterne af
envejs- og tovejskommunikation. På et papir har du tegnet en cirkel, en trekant med forskellige sider og en rombe. En forsøgsperson som sidder overfor dig skal på baggrund af din mundtlige beskrivelse af figurerne og deres placering på papiret prøve at afbilde dem.

Han må ikke stille spørgsmål. Kun du må tale. Tror du at det er en let opgave for
forsøgspersonen? Lav eksperimentet nogle gange, og du vil opleve hvor svært det er at forstå dig. Lav eksperimentet igen, men tillad forsøgspersonen at stille spørgsmål som du besvarer. På meget kortere tid kan du få gode afbildninger frem af det billede du har kommunikeret til dine forsøgspersoner. Vil du have at de skal forstå dig perfekt, er du nødt til at sende på flere kanaler. Du skal kombinere ord og billeder.

Vær sikker på at du er i dialog
Tovejskommunikation indebærer at du i stedet for at lytte passivt er med og stiller spørgsmål samt foretager opsummeringer. Du spørger for at kontrollere at dit billede stemmer med det billede som afsenderen vil formidle. Du spørger når du ikke forstår, er usikker, er interesseret, vil have mere information eller vil teste ideer. Dine spørgsmål bliver besvaret.

“Du har to ører og kun en mund, for at du skal lytte dobbelt så meget som du taler!”

Undersøgelser viser at vi benytter 45 pct. af vor tid på arbejde med at lytte til
andre mennesker. Altså en ekstrem vigtig del af vor kommunikation. Når det drejer sig om stærk og overtalende kommunikation, har du en fordel som ingen andre. – Dig selv.

Du har ressourcerne til at markere dig. Fremhæve dine ideer og opnå dine
mål i samarbejde med mennesker. Tale og præsentere ideer på en facon som kan
imponere selv den mest arrogante person. Vi skal være intelligente talere, og ikke mindst intelligente lyttere. Der findes to fjolser på ethvert marked. En som spørger for lidt og en som spørger for meget.
Russisk ordsprog


 

Ord er sekundære
Professor Albert Mehrabian fra UCLA i USA har foretaget en banebrydende undersøgelse som viser den kommunikative sammenhæng. I bogen Silent Messages konkluderer Mr. Mehrabian at kun 7 pct. af troværdigheden eller værdien i det vi siger afhænger af ordene.

38 pct. afhænger af tonefaldet og de resterende 55 pct. afhænger af kropssproget. Vi formidler altså 93 pct. af værdien eller troværdigheden i vores budskaber igennem nonverbal adfærd.

Vores nonverbale adfærd er kropssproget. Altså vores armbevægelser, mimik, gestikulering, benplacering mv. Står du med armene over kors, glad åbent ansigt etc. Ord er det verbale udtryk. Selve ordets betydning og mening. Tonefaldet er volumen, hastighed, fremhævelse, og tryk. Overrasket? Når disse tre parametre sammensættes optimalt, skaber vi kongruens i vor kommunikation. Vi bliver ikke alene troværdige, men skaber gennemslagskraft.

Det er ikke hvad vi siger, men hvad vi gør! For at bevise undersøgelsen, kan du prøve at sige Jeg har aldrig sagt at du har taget af kassen!”. Her lægger du tryk på det første ord “Jeg”. Herefter kan du forsøge at sige den samme sætning ved at lægge trykket anderledes, f.eks. “Jeg har aldrig sagt at du har taget af kassen!”. Eller “Jeg har aldrig sagt at du har taget af kassen!”. “Jeg har aldrig sagt at du har taget af kassen!”.

Som du ser, får du fire forskellige meninger frem. Måske mener du det samme, men kommer ubevidst til at placere trykket forkert. Misforståelser opstår. Dette beviser tonefaldet værdi!

Forestil dig at du møder en person du aldrig tidligere har set. Han står med armene over kors, med siden til dig og et mut, trist, indelukket ansigt, mundvigene nedad, uden gnist i øjnene. Så siger han med samme kropssprog “Jeg er enormt glad for at møde dig!”. Tror du på ham? Næppe en person, du vil finde inspirerende og interessant, vel?

Du er på kursus i stresskontrol; underviseren bider negler, snor håret om
fingeren og råber af folk. Eller slankekurset hvor kursuslederen vejer 180 kg og
spiser wienerbrød i pausen.

De ovennævnte eksempler kalder vi inkongruent adfærd eller adfærd, hvor det
vi siger og det vi gør ikke hænger sammen. Mennesket har i de fleste tilfælde en
indbygget “løgnedetektor” som sender signaler til underbevidstheden om, at der
her er noget galt!

Forstil dig den administrerende direktør for den børsnoterede virksomhed
som aflægger beretning overfor investorer. “Vi har haft et frygteligt år, og forventer større tab end først antaget.”

Han siger det med et stort smil, direkte øjenkontakt til publikum og selvsikker
påklædning og adfærd.

“Men vi forventer et langt bedre resultat til næste år, da vores nye salgsstrategi vil være på plads.”

Det sidste siger han med flakkende øjenkontakt, mens han nervøst vrider sine
foldede hænder og ryster på hovedet. Vi er alle sammen indimellem inkongruente i vor adfærd. Vi smiler til en person, mens vi beklager en fejl, eller modtager en beklagelse fra en anden person, mens vi siger “det er ok” og kigger i et dokument eller skriver et brev uden øjenkontakt.

Fortæl altid sandheden. Et gammelt ordsprog siger “Hvis du fortæller sandheden
skal du ikke huske hvad du har sagt!”
. Vær dig selv og påtag dig ikke ydre
facader eller kunstige sider.

 

Hvis nogen spørger dig hvad du lavede den 3. februar 1988, påstår du at det ved du ikke. Det er forkert. Du ved det, men husker det ikke. At huske og at vide er to helt forskellige ting. Hvis du ikke forbinder den 3. februar 1988 med en speciel begivenhed i dit liv, er det en dato uden indhold, en dato som du har udelukket.

 

Hjernen og hukommelsen
Vi er som mennesker alt for dårlige til at lytte. Inden vi begynder afsnittet er det vigtigt at forstå hvordan vores hjerne fungerer i relation til registrering og modtagelse af informationer.

Vores sanseorganer og sansecentre
Alle ydre signaler du modtager, registreres først af dine sanseorganer. (De 5 traditionelle sanser er synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen, følesansen – men der er flere: balance, muskel, temperatur, smerte.)

De signaler du modtager er lyd, lys eller påvirkninger af mekanisk, termisk
eller kemisk art. Når signalerne rammer sanseorganerne, kodes budskabet
og lagres. Signalerne går videre til hjernen hvor de af forskellige sansecentre forvandles til bevidste og ubevidste sanseindtryk som senere lagres i din sensoriske hukommelse (sanseregisteret). Informationen lagres på samme måde som arbejdshukommelsen i en computer.

Den sensoriske hukommelse
Den sensoriske hukommelse har en meget begrænset lagringskapacitet. Den
rummer ikke mere information end du er i stand til at registrere i løbet af ca. et halvt sekund. Ny information kommer konstant ind i den sensoriske hukommelse og presser den tidligere lagrede information videre. Denne går så videre til den næste enhed for hukommelse, korttidshukommelsen.

Korttidshukommelsen
Det er ikke al information der går videre fra den sensoriske hukommelse til korttidshukommelsen. Store dele filtreres bort og lækker. Signaler som lys og lyd ophører med at eksistere. Informationen er borte for al fremtid. Ca. 50 pct. af de oprindelige sanseindtryk filtreres bort på dette stadie. Filteret er hele tiden koblet til, er aktivt og fungerer uden din bevidste påvirkning.
Filtrering af information Information som i første omgang går videre fra den sensoriske hukommelse til korttidshukommelsen, mener man er information som du er forberedt på, som er positiv, som har tilknytning til dine behov, og som engagerer dig følelsesmæssigt.

Enkelt udtrykt: Du hører det du vil høre. Den information du udelukker, er
alt det du ikke kan tolke: fremmede sprog og termer, fakta som du ikke kan relatere til dine behov, ubehagelig information.

Får du for meget information på en gang, opstår der konkurrence imellem
budskaberne. Selvom du forsøger at deltage aktivt i filtreringen af budskaberne, har du vanskeligt ved at skelne det vigtige fra det mindre vigtige. Visse signaler påvirker dine følelser og tidligere oplevelser så stærkt at dit følelsesmæssige engagement forhindrer dig i at opfange nye signaler.

Foretag det tankeeksperiment at du sidder ved siden af en person i teatret
som har glemt at vaske sig og som lugter af sved. Du får meget lidt ud af teaterforestillingen og kan ikke senere fortælle andre hvad forestillingen egentlig handlede om. Den følelse af ubehag som lugtesansen giver dig, har udkonkurreret andre informationer.


 

Selv korttidshukommelsen har en begrænset lagringskapacitet. Mængden af
information du kan lagre, er afhængig af hvilken type information det drejer sig om. En del information mellemlagres ikke i korttidshukommelsen. Den går direkte ind i langtidshukommelsen. Her lagres alle signaler som er knyttet til vores oplevelser. Alle de signaler vi har lært at tolke som trusler. Vi er ude at køre i bil, og der dukker en forhindring op på vejen. Vi reagerer lynhurtigt på den fare vi har registreret, træder på bremsen og styrer udenom.

Langtidshukommelsen
Den ny information som kommer ind i korttidshukommelsen presser den gamle ud. Den skal videre til langtidshukommelsen, men passerer først igennem et nyt filter som fungerer på samme måde som filteret imellem korttidshukommelsen og den sensoriske hukommelse. Yderligere ca. 25 pct. af de signaler, som dine sanseorganer oprindeligt har registreret og forvandlet til impulser, lækkers. Ind i langtidshukommelsen kommer kun ca. 25 pct. af samtlige signaler. Dér forandres de lagrede signaler til kemisk lagrede signaler. Disse kemisk lagrede signaler kan ikke lækkes. Al information, som lagres i langtidshukommelsen, vil være der så længe vi lever. Informationen kan kun forsvinde hvis vi rammes af en fysisk hjerneskade.

Hvis nogen spørger dig hvad du lavede den 3. februar 1988, påstår du at det ved du ikke. Det er forkert. Du ved det, men husker det ikke. At huske og at vide er to helt forskellige ting. Hvis du ikke forbinder den 3. februar 1988 med en speciel begivenhed i dit liv, er det en dato uden indhold, en dato som du har udelukket.

Du registrerer ikke alle datoer, og informationen i langtidshukommelsen
er ikke ordnet kronologisk. En hvilken som helst dato kan derfor ikke bruges
som søgeord i din hukommelse, men du ved alt om hvad du gjorde den dag.
Jo sjældnere du bruger den tidligere lagrede information, desto vanskeligere
er det for dig at finde den igen og dermed gøre brug af den. Til sidst er informationen så tilpas fragmenteret at du kun kan genkalde dele af den.

Hvordan virker hjernen?
Din hjerne består af ca. 10 milliarder nerveceller (kaldet neuroner). Hvert
neuron er forbundet til nærliggende celler med et netværk af fibre på op til titusinde pr. celle. Grundet den enorme kompleksitet i din hjernens kommunikation imellem cellerne, er den mulige interaktion imellem cellerne langt større, end der findes atomer i hele universet.

Hjerneforskere tror at den menneskelige hjerne er i stand til at arbejde med
op til 10.000 separate faktorer på en gang, lige under vores bevidsthedsniveau, når vi træffer beslutninger.

Når du sætter dig op i et fly, har du tillid til at dit liv er i hænderne på en computer, som er mindre end en forstørret loppehjerne i forhold til din egen supercomputer imellem ørene. Måske skulle vi have lidt mere tillid til vort eget intellekt.

Er du villig til at have tillid til din egen hjerne, når det gælder kommunikation?

Bevidstheden vs. underbevidstheden
Forestil dig en golfbold placeret ovenpå en fodbold. Dette visualiserer forskellen mellem underbevidstheden i form af fodbolden og golfbolden i forhold til bevidstheden. De to bevidsthedsniveauer er meget forskellige fra hinanden, men samtidigt meget afhængige af hinanden.

Bevidstheden kan maksimalt indeholde 7 tanker eller handlinger ad gangen.
Bevidstheden bruges til at identificere informationer modtaget igennem de seks sanser, syn, lyd, smag, lugt, berøring eller følelse.

Bevidstheden registrerer og kategoriserer alt hvad som foregår rundt om dig.
Forestil dig at du går på en sti i skoven, stille og roligt i dine egne tanker. Pludselig hører du en hvislende lyd og kigger ned på stien foran dig for at identificere hvad som har afgivet lyden, og ser en slange.

Bevidstheden foretager nu en sammenligning. Den hvislende lyd du netop
har hørt og slangen du har set går til din underbevidsthed, hvor den bliver
sammenlignet med tidligere lagret information og erfaringer med slanger.
Hvis f.eks. slangen er fire meter væk og ikke er særlig stor, fortæller din
underbevidsthed dig, at der er ingen farer og du kan skræmme den væk.

Hvis slangen, på den anden side, har rejst sig og blottet tænderne, klar til at bide, vil du modtage en “advarselsmeddelelse”, som vil stimulere den videre handling fra din krop. Bevidstheden har herved foretaget en analyse inden en beslutning træffes. Bevidstheden accepterer eller afviser data i forbindelsen med valg og beslutninger.

Underbevidstheden
Underbevidstheden er en stor hukommelsesharddisk. Kapaciteten er stort set uendelig. Underbevidstheden lagrer alt hvad som sker for dig. Når du er 21 har du allerede lagret, hvad som svarer til mere end 100 gange indholdet i den samlede Enclyclopaedia Britannica.

Formålet med underbevidstheden er at lagre og hente data. Din underbevidsthed er subjektiv, den tænker og handler ikke selvstændigt, men agerer på baggrund af ordre fra din bevidsthed. Din bevidsthed bestemmer og din underbevidsthed adlyder. Underbevidstheden har registreret og lagret at din kropstemperatur er som den er og hvor og hvordan dine komfortzoner fungerer og den arbejder for at holde dig indenfor rammerne.

Din underbevidsthed får dig til at føle dig ude af balance, når du prøver noget nyt eller forandrer mønstret i din adfærd. Du kan mærke at din underbevidsthed trækker dig tilbage til din komfortzone, når du forsøger noget nyt, skifter job, ringer til en ny kunde, møder en ny person etc.

Den afgørende forskel på succesfulde og mindre succesfulde mennesker, er
deres evne til at strække sig. Komme ud over deres komfortzone. De er bevidste om, hvor hurtigt komfortzonen bliver en vane og de ved at enerverende adfærd er en fjende for kreativitet og fremtidige muligheder.

For at udvikles og forandre dig, skal du være indstillet på at føle dig mærkelig og anderledes igennem den indledende fase. Hvis du ikke er indstillet på at føle dig klodset eller dårlig i begyndelse af et nyt job, sport eller i personlige relationer, vil du blive fastlåst i et lavt succes niveau.
Enhver ide eller tanke, produceret i din bevidsthed, vil uden spørgsmålstegn
blive bearbejdet mod realisation af underbevidstheden.

Når du begynder at tro at noget er muligt for dig, vil din underbevidsthed
begynde at udsende mentale meddelelser og energi. F.eks., hvis du beslutter dig for at købe en rød bil, vil du begynde at se røde biler overalt og på hvert gadehjørne.

Hvis du forbereder en rejse til et fremmed land, vil du begynde at se
artikler og informationer om landet alle steder. Din underbevidsthed gør dig
opmærksom på de informationer som kan være nødvendige i din beslutningsproces.

Når du begynder at tænke på en ny målsætning, vil din underbevidsthed
modtage det som en ordre og begynde at arbejde i retning af opfyldelse af målsætningen. Den begynder at tilpasse dine ord og handlinger for at rette din adfærd ind og blive kongruent med målet. Du udarbejder faktisk en ny komfortzone, eller omformuleret, en ny vane.

Er du en omvandrende generelitet? Eller en meningsfuld specifik?



Kilde: Keld Jensen, MarketWatch, d. 31. august 2003
 
Onsdag den 31. marts
Så har Få Succes Som Sælger fået en ny internet-adresse. Fremover kan siden nu findes på FaaSuccesSomSaelger.dk. Samtidig er Ide-banken også kommer på hjemmesiden, hvor man kan udveksle diverse salgsrelaterede ideer, tips og tricks